Danish Piano Trio
Eskar trio

Eskar trio


Julie Eskær er 1. koncertmester i Danmarks Underholdningsorkester, der netop har vundet en række prestigefyldte internationale priser for orkesterets indspilninger af Beethovens Symfonier.

Julie optræder jævnligt på mange internationale festivaler som kammermusiker. Desuden har hun været solist med adskillige orkestre i Danmark og i udlandet, bl.a Østrigske Kammerphilharmonie, Tivolis Symfoniorkester, Det belgiske Radioorkester, Ålborg Symfoniorkester, Radio Underholdnings Orkesteret, Københavns Kammersolister og senest Orchestra of the Southern Finger Lakes og Eastern Connecticut Symphony Orchestra i USA.

Udover at være medlem af Eskær Trioen er Julie medstifter af Arabella String Quartet, der i 2018 debuterede med deres første og meget anmelderroste CD “In the Moment” på pladeselskabet Naxos.

Julie Eskær begyndte sine violinstudier hos Michael Malmgren og fortsatte hos professor Milan Vitek på Det  kgl. danske Musikkonservatorium. Senere studerede hun hos Gerhard Schultz på Hochschule für Musik i Wien. Desuden har hun deltaget i en række  mesterklasser hos bl.a. Alberto Lysy, Ana Chumachenco, Sylvia Rosenberg, Zacher Bron, Christian Tetzlaff, Ruggero Ricci og Ivry Gitlis.
 
Julie Eskær har modtaget en række priser og legater  bl.a. Hvass Fondens Rejselegat, Holstebro Musikpris og Jacob Gades  Musikpris. Hun er desuden modtager af det prestigefyldte rejselegat  fra "Aennchen og Eigil Harbys Fond “efter debutkoncert fra 
Solistklassen på Det kgl. danske Musikkonservatorium.

Siden 2018 har Julie Eskær været kunstnerisk leder af Glyptotekets Sommerkoncerter.

www.eskarjulie.com




Emilie Eskær er uddannet hos prof. Asger Lund Christiansen og på Det kgl. Danske Musikkonservatorium hos prof. Torleif Thedeen. Videre studier i solistklassen hos prof. Frans Helmerson på Musikhochschule Köln. Hun har deltaget i mesterkurser hos verdensberømte cellister som Ralph Kirshbaum, William Pleeth og Janos Starker.

Som helt ung optrådte Emilie Eskær som solist med bl.a. Radiosymfoniorkesteret i EBU-finalen for unge solister ligesom hun i studietiden var medlem af European Union Youth Orchestra og Gustav Mahler Jugendorchester.

Hun er modtager af talrige priser og legater som bl.a. Jacob Gades Musikpris samt B.Schrøder og H.Finnerups Musiklegat.

Emilie Eskær er cellist i Det Kgl. Kapel og er desuden en engageret og efterspurgt kammermusiker.




Charlotte Thaning, uddannet fra Det fynske Musikkonservatorium og fra Det Kgl danske Musikkonservatorium hos Rosalind Bevan og Amalie Malling. Hun er en særdeles efterspurgt kammermusiker og akkompagnetør og har optrådt ved utallige koncerter i Danmark og de fleste europæiske lande. Charlotte Thaning samarbejder med mange af landets mest fremtrædende musikere og sangere.

Hun er fast pianist i “Eskær Trioen”, i “Keglebanetrioen” og i “Musikteater Saltomortale", med hvem hun har turneret med flere nykomponerede børneoperaer, samt den meget roste musikteaterforestilling “Koncert for Lou” på Teater Republique.

Hun har også medvirket i flere operaforestillinger for Rialto Teatret og børneoperaforestillinger for "Levende Musik i Skolen". Hun er som solist modtager af Victor Schiølers æreslegat og Ester Vagnings legat. Siden 2007 har hun været ansat ved Det Kgl danske Musikkonservatorium.

www.charlottethaning.dk